Forhandleren - Trailer / Preview
Beskrivelse
"Jeg føler at vi bør efterlade verden en lille smule bedre end vi fandt den. Hvordan gør man verden bedre?
Svaret er, lidt efter lidt."
Dette er EU diplomat og chefforhandler Robert Coopers filosofiske tilgang til sin udfordrende opgave med at forhandle en aftale på plads mellem Serbien og Kosovo for første gang nogensinde.
13 år efter EU til stor ydmygelse ikke magtede at redde Kosovo i 1999. Edita Tahiri fra Kosovo og Borko Stefanovic fra Serbien medbringer en tragisk fortid til forhandlingsbordet og Roberts strategi er ikke at åbne historiens Pandoras æske, men at få parterne til at rette blikket mod fremtiden. Edita Tahiri ønsker frihed for Kosovo; Borko Stefanovic vil aldrig anerkende Kosovos selvstændighed. Robert Cooper har én ting han kan tilbyde; et perspektiv for fremtidigt EU medlemskab.
I "Forhandleren" viser de anonyme, grå kontorer og korridorer i Bruxelles sig at udgøre scenen for intenst drama, store følelser og skabelsen af verdenshistorie. Det er fuldstændig tryllebindende og uventet sjovt at betragte det diplomatiske spil, der udspiller sig mellem de tre parter. Robert Cooper sætter scenen ved at citere et passende digt og vælge det korrekte slips; ifølge ham kan man ændre hele stemningen i rummet ved at skifte sit slips.
De to Balkan-forhandlere trækker så mange overraskende og hysterisk sjove kort ud af ærmet, at det er svært ikke nogen gange at tro, at det er en komedie. Robert Cooper kalder deres fuldstændig utilregnelige ankomsttider for "en hård konkurrence i forsinkelse" og han har givet op overfor rygeforbuddet i EU bygningen.
Men alvoren i forhandlingerne kan ikke ignoreres og da alting ser ud til at bryde sammen, erklærer Robert Cooper vredt at "hvis ikke de laver denne aftale, så vil de være fuldstændigt fortabt for evigt."
Samtidig reagerer oprørsgrupper i både Serbien og Kosovo voldsomt mod forhandlingerne ved at barrikadere vejene, brænde grænseposter ned, kaste rådne tomater på forhandlerne og kæmpe mod de NATO-tropper der stadig er tilstede for at bevare roen. Hvorvidt ord frem for våben kan skabe fred og stabilitet er den virkelige udfordring.
På nuværende tidspunkt tilgængelig i disse lande/regioner:
All countries