I otte år har kokken Rasmus Kofoed været besat af en drøm. En drøm om at vinde Bocuse D´or, det individuelle verdensmesterskab for kokke i finere gourmetmadlavning. Denne medrivende film går helt ind under huden på den 36-årige mesterkok de sidste 6 måneder op til og under mesterskabet og fortæller historien om en besættelse og et job, der minder mere om en elitesportsgren end noget andet. "Verdens Bedste Kok" er et sjældent indblik i en verden, hvor legesyg ekvilibrisme møder militant disciplin, og hvor lineal og pincet er de vigtigste køkkenredskaber.